Venskabsmenighed i Tripoli

Venskabsmenighed i Tripoli

Venskabsmenighed

Menighedsrådet besluttede i 2016, at indlede opbyggelse af venskabsrelationer til en menighed i Libanon. Menigheden har hjemme i byen Tripoli, som ligger i det nordlige Libanon ud mod havet.

Forbindelsen kom i stand gennem Danmission. Venskabet vli i første omgang bestå af mailkorrespondance. Senere vil der være mulighed for at de to menigheder kan besøge hinanden.

Tripoli er en by med ca. 500.000 indbyggere. 80% af befolkningen er muslimer. Vores venskabsmenighed er en del af den presbyritanske kirke, hvis liturgi ligger tæt op af vores Lutersk reformerte kirke. Den presbyritanske kirkes medlemmer udgør ca. 1% af befolkningen.

Menigheden er lille og består af ca. 80 medlemmer. menigheden har en kvindelig præst; Rola Sleiman. Hun var den første kvindelige præst i Mellemøsten. I dag er der to kvindelige præster i Mellemøsten, begge i Libanon.